Denne guide viser dig hvordan du bruger hjemmesideprogrammet hos Web10. Med Web10’s hjemmesideprogram kan du let lave din egen hjemmeside. Du bestemmer selv indholdet, og du behøver ingen tekniske egenskaber for at oprette siden. Du kan også selv bestemme udseendet for siden, via en af de 39 forskellige skabeloner.
Har du endnu ikke et webhotel, så kan du finde en løsning til din hjemmeside, ved at besøge vores oversigt over hjemmesideløsninger.
Indholdsfortegnelse
ActiveBuilder
Websitebuilder (som egentlig hedder ActiveBuilder) er navnet på Web10‘s hjemmesideprogram. Du finder hjemmesideprogrammet ved at trykke på linket “Websitebuilder” i kontrolpanelet. For at bruge ActiveBuilder skal du trykke på knappen “Tilslut AB” ud for det domæne som du ønsker at bygge en hjemmeside til. Derefter får du adgang til ActiveBuilder, som ved første øjekast ser sådan ud:
Igang med hjemmesiden
For at komme igang med din nye hjemmeside, så anbefaler vi dig først at vælge hvordan siden skal se ud. Tryk derfor på linket til skabeloner. Du kan nu vælge imellem 39 forskellige skabeloner. Ud for hver skabelon er der et lille forstørrelsesglas. Når du trykke på dette, så vil du få vist designet i fuld skærm på en ny side. For at vælge et af disse designs, så skal du bare trykke på det, samt trykke “ok” til at du vil fortsætte. Nu er skabelonen valgt. For at komme videre kan du trykke på et af punkterne i menuen i toppen, eller trykke på “ActiveBuilder” logoet i toppen, for at komme tilbage til startsiden.
Indstillinger
Næste punkt i denne guide er “Website indstillinger”. Bemærk at du helt selv bestemmer hvilken rækkefølge du vil benytte. Rækkefølgen har ingen indflydelse på hvordan din hjemmeside kommer til at se ud. Under website indstillingerne skal du indstille titlen for dit website. Du skal også indstille forfatter, copyright, beskrivelse, samt søgeord. Desuden skal du vælge om hjemmesiden skal forsøge at fylde hele skærmens bredde, eller om den skal begrænse sig til enten 800 eller 1024 pixel i bredden. Hvis du vælger en af de 2 sidste muligheder, så skal du også angive om du ønsker hjemmesidens indhold centreret eller venstrejusteret. Det mest normale er centreret, hvilket også er det der er benytte for denne hjemmeside, som du læser på nu. Hvis du ikke har valgt at hjemmesiden skal fylde hele skærmens bredde, så skal du også angive hvilken baggrundsfarve du ønsker på resten af siden.
Ekstra indstillinger
Udover de “Website indstillinger” som du finder via linket på forsiden, så findes der ekstra indstillinger via menuen. Går du op i menuen, så kan du se at du også har mulighed for at vælge font-typer, at administrere brugere, samt at indstille sprog for ActiveBuilder. Hvis vi starter med at kigge på font-typer, så skal du indstille fonten for den normale brødtekst på din hjemmeside, samt for de links du evt. placerer på siden. Udover selve fonttypen, så kan du også vælge skriftstørrelse og farve, samt om skriften skal være skrevet med fed, kursiv eller understreget.
Under bruger administrationen kan du oprette op til 30 brugere med tilhørende password.
Menuen
Du er nu klar til at indstille menuen. Under de primære indstillingerne for menunen skal du vælge om menuen skal placeres i toppen eller siden, og om den skal være venstre- eller hørejusteret. Du skal også definere højde og bredde for menuen, samt om menupunkterne skal sorteres alfabetisk. Til slut skal du definere selve udseendet for menuen, hvilket vil sige fonttyper, skriftstørrelser, baggrundsfarve osv.
Bruger du dropdown listen for menuen, så kan du se 3 andre ting, der kan indstilles for menuen: grafisk menu, fler-niveau menu, samt menu skabeloner. Vælger du grafisk menu, så består hvert menupunkt af et billede, og disse billeder skal du nu uploade. Vælger du en fler-niveau menu, så vil du få en menu, hvor hvert menupunkt indeholder flere underelementer. Vælger du en menuskabelon, så får du 6 forskellige menuer at vælge imellem.
Indhold
Der er nu kun 1 menupunkt tilbage i denne guide, hvilket er det vigtigste punkt, nemlig indholdet. Når du trykker på “sider” i menuen, så får du mulighed for at oprette op til 50 forskellige sider. Du har nu muligheden for at oprette en tom side hvor du selv definerer indholdet via tekst og billeder. Du kan også oprette en fast side, som f.eks. en menu, der går igen på alle sider. Du kan også oprette side med de indbyggede funktioner. Der findes 5 forskellige funktioner: kontaktformular, kalender, galleri, gæstebog, og dagbog.
Sådan ser din nye side ud
Du kan se din nye side ved at rykke på “preview” i menuen i øverste højre hjørne. Desuden bliver din hjemmeside helt automatisk lagt ind på dit nye domæne, så den kan også tilgåes via www.domæne.dk (hvor domæne er dit domænenavn).