Dette er en guide til håndtering af emails hos webhotellet Web10. Vi gennemgår oprettelse og sletning af mailkonti. Vi viser hvordan man håndterer mailaliaser, mailforwards, samt autosvar. Desuden viser vi hvordan man indstiller sit spamfilter. Slutteligt vil vi vise webmailen, så du kan se hvordan den ser ud.
Indholdsfortegnelse
Hurtigt igang
Har du endnu ikke et webhotel, så kan du finde en løsning til din hjemmeside, ved at besøge vores oversigt over hjemmesideløsninger.
Mails
For at håndtere dine mails hos Web10, så skal du i kontrolpanelet trykke på øverste venstre knap hvor på der står “Email”. Her skal du vælge om du vil administrere mails, eller se din webmail. Vi starter guiden med at administrere mails, og det efterfølgende skærmbillede ser nu sådan ud:
Det aller første billede man ser, når man går ind i mail administrationen, er et billede til oprettelse af din første mailkonto. Du skal bare følge beskrivelsen og indtaste den ønskede emailadresse, password, afsender navn, samt hvor meget plads kontoen må tage.
Flere mailkonti
Når den første mailkonto er oprettet, så kommer du til en side hvor du kan se de mailkonti der pt. er oprettet. På nuværende tidspunkt vil der naturligvis kun være den mailkonto, som du lige har oprettet. I bunden af denne side, er der en funktion til catch-all. Hvis du benytter denne funktion, så betyder det at alle mails der sendes til en konto, som ikke er oprettet, vil blive videresendt til den konto du specificerer. Dermed vil alle mails nå frem, uanset hvad der står foran @.
Mailalias
Den næste funktion i mail administrationen er mailalias. Her kan du indstille adresser hvor mails automatisk bliver lagt ned i en anden mailboks. Har du f.eks. oprettet en mailkonto for [email protected]æne.dk, men også ønsker at modtage mails på adressen [email protected]æne.dk, så kan du lave et mailalias fra [email protected]æne.dk til [email protected]æne.dk. Der bliver altså ikke oprettet nogen mailkonto for aliaset, men du modtager mails sendt til begge adresser.
Mailforward
Den tredie funktion i mail administrationen er mailforward. Mailforward minder meget om mailalias. Der er bare den forskel, at der ved forwards skal være oprettet en mailkonto. Du kan f.eks. lave 3 mailkonti, [email protected]æne.dk, [email protected]æne.dk, og [email protected]æne.dk. Hvis du sætter [email protected]æne.dk til at forwarde til begge de 2 andre adresser, så vil mails sendt til [email protected]æne.dk komme ind på alle 3 mailkonti, mens mails sendt til eksempelvis [email protected]æne.dk kun kommer på denne konto.
Auto-svar
Næste funktion i mail administrationen er auto-svar. Her kan du indstille et automatisk svar som bliver sendt tilbage, hvis man sender mails til dig. Dette kaldes også nogle gange for feriesvar, da funktionen ofte bruges, når man går på ferie. Hvis der sendes en mail til dig, imens du er på ferie, så kan der automatisk komme en besked tilbage til afsenderen, som fortæller at du er på ferie, og at du derfor først læser din mail på en bestemt dato. Du modtager fortsat alle mails der sendes til dig.
Spam filter
Som det sidste punkt i mail administrationen findes indstilling af spam filter. Hos Web10 er spamfilteret slået til automatisk. Der findes 3 forskellige niveauer af spaminddeling. Niveau 1 er mails som måske indeholder spam. Niveau 2 er mails som forventes at indeholde spam. Niveau 3 er mails som med al sandsynlighed indeholder spam. Når du opretter en mailkonto, så er den som standard indstillet til at niveau 1 kommer i din indboks, imens niveau 2 og 3 kommer i din junk-folder. Oplever du at der kommer mange spammails igennem til dig, så kan du selv indstille filteret til at være mere aggresivt og dermed slette flere spammails. Gør du det så risikerer du til gengæld også at flere legitime mails bliver markeret som spam, hvilket er yderst uheldigt. Vi anbefaler derfor at du er varsom med indstillingen af spamfilteret.
Webmail hos Web10
I webmailen fra Web10 har du mange af de samme muligheder som i et almindeligt lokalt mailprogram. Du kan f.eks. oprette dine egne mapper, og du kan flytte mails imellem disse mapper via almindeligt træk og slip. Her snakkes der naturligvis ikke om toiletter, men om det der på engelsk kaldes drag and drop 🙂
Udover de almindelige mailfunktioner, så indeholder webmailen også en kontaktbog og en kalender. Du finder et skærmbillede af webmailen herunder:
Læs din mail med dit eget mailprogram
Hvis du ønsker at læse dine mails via dit eget lokale mailprogram (som f.eks. Outlook eller Thunderbird), så skal du undervejs i opsætningen indstille pop3 og smtp server. Da der findes mange forskellige mailprogrammer, og dermed mange forskellige metoder til opsætning, så vil vi kun vise hvilke data du skal ikke bruge, men ikke hvordan det gøres.
Pop3
I feltet pop3 server i dit mailprogram skal du angive mail.domæne.dk hvor domæne naturligvis er dit eget domæne (som altid i vores guides).
SMTP
I smtp server skal du angive din internetudbyders smtp server. Det afhænger derfor af hvilken internetudbyder du har, men du kan få den oplyst af din internetudbyder. Alternativt kan du også bruge Web10’s smtp server. Dette kræver dog at du opretter en sikker forbindelse, hvilket kræver en smule mere opsætning. Du skal i så fald angive mail.domæne.dk som smtp server. Samtidigt skal du markere et punkt i dit mailprogram, som hedder noget i retningen af “serveren kræver godkendelse”. Samme sted skal du angive dit brugernavn og password, sådan at alle mails du sender bliver sendt via din bruger. Slutteligt skal du også finde et sted i dit mailprogram hvor du kan angive “udgående port”. Den udgående port er ofte port 25, men denne skal ændres til port 587. Husk at du kun skal bruge port 587 hvis du bruger Web10’s smtp server til at sende mails fra.
I felterne brugernavn og password skal du bare angive det brugernavn og password som du selv har oprettet til den givne mailadresse.
Du er nu færdig med opsætningen af dit lokale mailprogram.