I denne guide gennemgår vi hjemmeside programmet hos webhotellet Surftown. Med hjemmeside programmet kan du lynhurtigt og ganske let lave din helt egen hjemmeside. Du skal udfylde 5 lette trin, hvor du bl.a. vælger design og indhold, og derefter har du en ny hjemmeside. Ønsker du at se hvad Surftown ellers har at byde på, så se vores generelle guide til Surftown.
Har du endnu ikke et webhotel, så kan du finde en løsning til din hjemmeside, ved at besøge vores oversigt over hjemmesideløsninger.
Indholdsfortegnelse
Hjemmesideprogrammet
For at komme igang med hjemmeside programmet, så skal du trykke på ikonet for dette i kontrolpanelet. Derefter får du vist en side hvor alle dine domæner er listet. Du skal nu vælge det domæne, hvor du ønsker at bruge hjemmeside programmet, samt trykke på “Aktivér”. Der fremkommer nu en login-knap ud for domænet, og når du trykker på denne knap, så åbner hjemmeside programmet i et nyt vindue.
Når du åbner hjemmeside programmet, så er al tekst på engelsk. Dette kan dog hurtigt rettes, da der er en dropdown boks i øverste højre hjørne, hvor du kan vælge sprog. Når der er valgt Dansk, så ser det sådan ud:
Som det kan ses på skærmbilledet, så er der 5 trin man skal igennem for at oprette en hjemmeside med hjemmeside programmet:
Design
I dette trin skal du vælge det grundlæggende udseende for din hjemmeside.
Du skal først vælge layout, hvilket er selve designet for din hjemmeside. Der er 205 forskellige skabeloner at vælge imellem, så der er noget for enhver smag.
Dernæst skal du vælge farveskema. Hver skabelon har en række forskellige farvemuligheder, og der er 3 forskellige farver at vælge imellem for hver skabelon. Tager man de forskellige farver i betragtning, så er der derfor hele 615 forskellige skabeloner 🙂
Efter at have valgt farve, så skal du vælge “hovedbanner”. Dette er toppen af din hjemmeside og derfor også en del af selve designet.
Næste skridt er at vælge hvilken type knapper, som du vil have på siden.
Derefter kan du vælge et logo, eller uploade dit eget.
Du kan også vælge om du vil have en smart intro på forsiden. Denne intro bliver lavet i flash, og du kan selv vælge overskrift, tekst, farve, samt fyld (f.eks. stjerner eller skyer).
Til slut skal du udfylde nogle info om din hjemmesides navn, om du vil have en copyright tekst, og om du har et slogan.
Dette var sidste trin i designet, og ved at trykke på “næste trin” kommer du videre til at definere sider.
Sider
Når du skal vælge hvilke sider din hjemmeside skal indeholde, så skal du først tage stilling til, om det er en personlig side eller en firmaside. Dette er udelukkende for at få kendskab til hvilke typer sider, der kan være relevante for din hjemmeside. F.eks. kan CV være relevant på en personlig side, imens support eller jobmuligheder kan være relevante på en firmaside.
Du vælger sider ved at afkrydse de typer af sider, som du ønsker på hjemmesiden. Du kan derefter ændre i titlerne for dine sider, samt rækkefølgen af siderne.
Redigér
Du får nu vist den “færdige” side i en editor. Siden er naturligvis ikke helt færdig endnu, men den er færdig nok til, at du nu kan se første version. Du mangler naturligvis fortsat at skrive din egen tekst på siden, samt generelt at lave det indhold, som du ønsker at dine besøgende skal se. Men du har nu en færdig skabelon, der indeholder alle de sider, som du valgte i forrige trin. Du kan nu bruge editoren til at lave det ønskede indhold.
Med editoren kan du lave mange af de samme ting, som man kan i div. tekstbehandlingsprogrammer. Du kan lave overskrifter og brødtekst, definere skrifttyper og størrelse, samt lave venstrajustering eller midterjustering osv. Du kan også indsætte billeder, oprette links, skrive specialtegn og matematiske formler, samt indsætte tabeller. Der er mange muligheder i editoren, og det er let at finde ud af 🙂
Se et skærmbillede af editoren herunder:
Ekstra
I dette trin kan du indtaste sidetitel, sidens nøgleord, samt en hjemmeside beskrivelse. Derudover har du mulighed for at ændre password, så kun du kan rette i hjemmesiden.
Offentliggør
Så er vi nået til det aller mest spændende øjeblik, nemlig offentliggørelsen af din hjemmeside. Inden du kan offentliggøre, så får du vist en advarsel, der fortæller, at alt indhold på dit domæne vil blive overskrevet. Hvis du allerede havde en hjemmeside på domænet, eller hvis du har andet indhold på domænet, som du ønsker at beholde, så skal du tage en backup af dette indhold, inden du offentliggør hjemmesiden.
Har du ikke indhold på domænet i forvejen, så er der ikke noget at være bange for. Du skal bare trykke på “Offentliggør”.
Du får nu en besked om at siden er offentliggjort, og nu kan din nye hjemmeside ses på dit domæne 🙂