Lav din egen hjemmeside vha. hjemmeside programmet hos webhotellet One. Du finder hjemmeside programmet ved at logge ind i kontrolpanelet og derefter trykke på ikonet “WebCreator”. På denne side har du hele 3 forskellige muligheder for at lave en hjemmeside. Vi vil beskrive alle 3 metoder separat herunder.
Vil du læse yderligere om One, så se denne guide til One. Har du endnu ingen hjemmeside, så se vores oversigt over hjemmesideløsninger, eller vores webhotel oversigt.
Lav hjemmeside ved hjælp af en skabelon
Vælger du denne metode, så skal du først vælge en skabelon ud fra mere end 30 skabeloner. Når du har valgt en flot skabelon, så skal du give din side et navn. Dette er et internt navn, som du bruger i hjemmeside programmet til at identificere netop denne side. Derudover skal du angive en placering for din hjemmeside. Du kan vælge at den skal placeres direkte på dit domæne f.eks. www.ditdomæne.dk eller på en anden placering som f.eks. www.ditdomæne.dk/kurt.html
Næste trin er at give din side en sidetitel. Dette er den offentlige titel som kan ses i toppen af din webbrowser, når du besøger hjemmesiden. Sørg derfor for at finde på en god titel, som fortæller præcist hvad din side handler om. Til slut skal du angive en menutekst. Denne tekst vil stå i menuen, når man skal vælge denne side. Opretter du flere undersider, så kan du bruge en menu til at navigere imellem dine sider. Derefter trykker du på “installer” og din side er nu klar og åbner i en editor, hvorfra du kan ændre tekst på siden, samt evt. logo, og hvad du ellers måtte ønske. Du kan også oprette en gæstebog eller måske indsætte noget flash.
Når du er tilfreds med siden, så skal du trykke på “Filer” i menuen og her vælge “Gem”. Derefter kan du trykke på “Vis” og her vælge “Vis hjemmeside”. Nu åbner et nyt browservindue, som viser hvordan den færdige side ser ud.
Rediger i din eksisterende hjemmeside
Har du allerede en hjemmeside, som er lavet i html, så kan du bruge One’s hjemmeside program til at ændre i hjemmesiden. Først skal du vælge om filerne allerede ligger på serveren, eller om du har hjemmeside filerne til at ligge på din egen computer. Når du evt. har uploadet filer fra din computer, så kommer du til en side hvorfra du kan se hvilke html-filer der ligger på serveren. Dvs. hvilke små hjemmesider, eller dele af hjemmesider, der er tilgængelige til at rette i. Har du allerede lavet en hjemmeside via en skabelon, som beskrevet tidligere, så vil denne hjemmeside også fremgå af denne liste. Er du usikker på hvilken fil (hvilken hjemmeside) du skal rette i, så kan du trykke på “vis” ud for filnavnet. Der åbner derefter et nyt browservindue, som viser hvordan siden ser ud.
Når du har valgt hvilken side, som du vil rette, så tryk på “rediger” ud for filnavnet. Der åbner nu en editor, hvor du kan ændre i siden. Dette foregår på nøjagtig samme måde, som beskrevet tidligere, men du kan herunder se et skærmbillede af en simpel side, som rettes i editoren:
Design din egen hjemmeside helt fra start
Her får du mulighed for at designe din helt egen side, uden at bruge en af de foruddefinerede skabeloner fra One. Det første du skal gøre er, at tage stilling til, om du ønsker indholdet placeret i midten med en fast bredde, eller om din hjemmeside skal fylde hele browserens bredde.
Derefter åbner din blanke side i editoren og du har helt frie rammer til at opbygge din hjemmeside. Selve editoren er magen til den editor der er nævnt ved de 2 andre metoder. Du bruger derfor samme metoder til at tilføje indhold, og til at gemme din side.
Netop nu: Brug rabatkoden “OKPROR” og få 50% i rabat på din ordre.