I denne guide til webhotellet One vil vi se nærmere på kontrolpanelet, og de funktioner man får adgang til, som kunde hos One. Vi viser bl.a. hvordan man håndterer emailkonti, samt virus og spamfiltre. Vi ser også på fotogalleri, blog, samt hjemmeside program. Desuden ser vi på hvordan man håndterer filer, databaser, samt statistik.
Har du endnu ikke et webhotel, så kan du finde en løsning til din hjemmeside, ved at besøge vores oversigt over hjemmesideløsninger. Ønsker du en mere avanceret oversigt, så se vores webhotel oversigt.
Indholdsfortegnelse
Kontrolpanelet
Kontrolpanelet finder du i menuen i toppen på One.com. Her kan du logge ind i kontrolpanelet eller direkte ind i email konto-administrationen. Når du har logget ind i kontrolpanelet, så ser det sådan ud:
Som du kan se på skærmbilledet er der ialt 14 hovedfunktioner i kontrolpanelet. De to sorte streger i toppen dækker over firmanavn og emailadresse, hvilket ikke er relevant for denne guide. Vi vil gennemgå de 14 funktioner herunder:
Mail-administration
Via denne side kan du administrere dine mailkonti, samt mail-aliaser. Dette foregår meget intuitivt, og der er ikke så meget at tage fejl af.
Catch-all
I toppen af siden kan man angive om man vil bruge en catch-all adresse. En catch-all adresse er en emailadresse hvortil alle uadresserede emails vil blive sendt til. Dvs. hvis der bliver sendt en email til adressen [email protected]æne.dk, men denne adresse ikke er oprettet i dit system, så vil mailen blive videresendt til din catch-all adresse. Definerer du ikke en catch-all adresse, så vil mails blive slettet, hvis de modtages på en mailadresse, som du ikke har oprettet.
Nedenunder dette kan du oprette, ændre, samt slette mailkonti. For at oprette en ny mailkonto skal du angive den nye adresse, samt en adgangskode for mailadressen.
Alias
Til slut er der mulighed for at oprette aliaser. Et alias har ikke en selvstændig mailboks, men bruges udelukkende til at videresende mails til andre konti. Dette kan være smart, hvis du vil fange mails, der er tiltænkt én person, men ikke sendt til personens adresse. F.eks. kan Kurt Hansen have mailadressen [email protected]æne.dk. Hvis en person istedet sender til adressen [email protected]æne.dk, så vil denne mail blive videresendt til [email protected]æne.dk, hvis der er oprettet et alias.
Læsning af mails
Der er ikke flere punkter i mail-administrationen, men vi synes, at det er værd at nævne, hvordan man tjekker sin email, når man først har oprettet en mailkonto 🙂
Eget mailprogram
Man kan vælge at tjekke sine mails fra sin egen computer med sit eget mailprogram som f.eks. Outlook Express, hvilket automatisk følger med ældre versioner af Windows, eller Windows Mail som følger med nyerer versioner af Windows. For at gøre dette skal man indstille pop3 eller imap i sit mailprogram. Pop3 skal angives til pop.ditdomæne.dk, imens imap skal angives til imap.ditdomæne.dk. Derudover skal smtp-serveren angives til send.one.com eller til din internetudbyders smtp server. Adressen på denne kan du få af din internetudbyder. Desuden skal du bruge din mailadresse som brugernavn, samt den adgangskode du specificerede, da du oprettede mailkontoen.
Webmail
Hvis man ikke ønsker at opsætte sit eget mailprogram, så kan man istedet benytte webmail hos One. Webmailen kan læses på alle computere med adgang til internettet, og må derfor siges at være en meget fleksibel løsning. Ønsker du at benytte webmail, så se vores guide til webmail hos One.
Virus og spam
På denne side har du en liste med de mailkonti der er oprettet. For hvor konto er der vist om virusscanner er aktiveret, samt om spamfilteret er aktivt. Ved at trykke på knappen “rediger” ud for en mailadresse, så kommer du til en side, hvor du kan sætte indstillingerne for virusfilter og spamfilter.
Virus filter
For virusfilteret kan du udelukkende angive, om det skal være slået til eller ej.
Spam filter
For spamfilteret kan du angive 2 niveauer. Første niveau er warning-niveau, og det angiver hvornår en mails skal markeres som spam, men ikke slettes. Det andet niveau er kill-niveau, og det angiver hvornår en mail skal slettes. Spamfilteret tildeler alle mails en score ud fra en række forskellige parametre. Jo flere parametre der indikerer at denne mail er spam, jo højere score får mailen. Med de 2 niveauer kan du derfor angive hvor stor sandsynligheden skal være for, at en mail er spam, før den slettes. Sætter du taller for lavt, så risikerer du at legitime mails slettes, og sætter du tallet for højt, så vil en del spammails kommer igennem til din indboks. Vi anbefaler at du starter med et højt tal, og undersøger hvor mange mails der kommer igennem. Du kan så gradvist sætte niveauerne ned indtil du har den helt rette indstilling for dig.
Adgangskode
Denne side giver næsten sig selv. Du kan ændre din adgangskode ved først at skrive din gamle adgangskode, og derefter hvilken adgangskode, du ønsker at ændre til.
Ejer-Information
Her finder du dine egne informationer, som adresse, telefonnummer, samt emailadresse.
Abonnement
Her kan se hvilken størrelse webhotel du har hos One og evt. ændre dit webhotel til et større eller mindre. Du finder også en oversigt over alle tidligere fakturaer. Du kan se dato for fakturaen, beløbet, samt om fakturaen er betalt. Du kan også vælge at downloade de tidligere fakturaer. Desuden har du mulighed for at angive, hvordan du ønsker at betale for fremtidige fakturaer. Du kan betale med betalingskort, som f.eks. Dankort, via bankoverførsel, eller via girokort.
Foto galleri
På denne side kan du oprette et galleri med familiens fotos, eller hvad du måtte ønske at have i et galleri. Du kan oprette lige så mange gallerier, som du ønsker, og hvert galleri kan indeholde et valgfrit antal albummer. Når du først kommer til galleri siden, så ser det sådan ud:
Når du trykker på “Opret nyt galleri”, så kommer du til en side hvor du skal angive indstillinger for galleriet. Du skal angive et gallerinavn, samt en placering. Placeringen kan enten være direkte på dit domæne, eller også på et underdomæne, som f.eks. galleri.ditdomæne.dk
Administration
Dernæst skal du angive en administratorbruger. Denne bruger har adgang til at oprette/ændre/fjerne albummer, billeder, kommentarer osv. for galleriet. Du kan også vælge at begrænse brugertilladelserne for brugeren, så brugeren eksempelvis ikke har adgang til at slette kommentarer. Til slut skal du angive en designskabelon for albummet. Der er tre forskellige skabeloner at vælge imellem. Når du har trykket på “opret galleri”, så bliver galleriet oprettet med det samme, og du kan nu vælge at uploade fotos, eller at vende tilbage til kontrolpanelet.
Uploade fotos
Når du uploader fotos, så kan du vælge om de skal være offentligt tilgængelige, eller om de kun skal kunne ses af registrerede brugere, samt evt. kun en udvalgt del af brugerne. Du kan også vælge at billederne kun skal kunne ses af dig.
Webcreator – hjemmeside program
Med hjemmeside programmet fra One, har du 3 forskellige muligheder for at lave en hjemmeside. Dette har derfor fået sin helt egen guide. Så læs vores guide til hjemmeside program hos One.
FileManager
Du kan tilgå dine filer på webserveren via dit eget ftp-program, eller via FileManager funktionen i kontrolpanelet. Bruger du dit eget ftp-program så skal du forbinde til adressen ftp.ditdomæne.dk, samt angive brugernavn og password, som du enten selv har valgt, eller modtaget i din velkomst mail fra One. Bruger du istedet FileManageren fra kontrolpanelet, så er du automatisk logget ind, og FileManageren åbner i et nyt browservindue. FileManageren ser sådan ud:
Som du ser på billedet, så har du mulighed for at oprette nye mapper og nye sider, samt uploade eksisterende filer fra din egen computer.
Når du trykker på en fil, så kommer der en boks frem i venstre side, som fortæller hvilke programmer du kan åbne filen med. Trykker du f.eks. på en tekstfil, så står der “TextEditor”, og trykker du på en hjemmesidefil (.html) så står der både “TextEditor” og “WebComposer”. Du kan derfor hoppe direkte fra FileManageren og over i hjemmeside programmet, for at ændre i en hjemmeside.
Blog
Ønsker du din egen blog, så kan du installere en blog direkte fra kontrolpanelet med få kliks. Du kan sagtens have flere blogs på samme webhotel.
Først skal du angive navnet for din blog, og derefter placering. Der gælder det samme her, som beskrevet andre steder for One, nemlig at du kan installere direkte på dit domæne, eller på et underdomæne som f.eks. blog.ditdomæne.dk
Tid
Derefter skal du indstille tidsformat og datoformat. Dvs. hvordan brugerne skal se datoen for dine indlæg, f.eks. “3 sep 2010”, eller “2010-09-03”. Desuden skal du angive om alle må læse bloggen, eller om man skal være registreret som bruger, samt ligeledes om alle må komme med kommentarer på dine indlæg.
Ekstra info
På næste side skal du angive om du vil have en “om mig” boks, der fortæller lidt om dig selv, som ejer af bloggen. Ønsker du dette, så skal du angive nogle informationer her. Ligeledes skal du angive om du ønsker en “om bloggen” boks, der fortæller om selve bloggen.
Oprette brugere
Det næste du skal gøre er, at oprette den første bruger, samt indstille rettigheder for denne bruger. Må brugeren skrive nye indlæg, redigere indlæg, slette indlæg, slette kommentarer osv.
Kategorier for blogindlæg
Næste punkt er at definere din første kategori. Når du skriver indlæg på din blog, så er det en god ide at inddele indlæggene i kategorier, så dine besøgende lettere kan finde relevante indlæg.
Design
Til slut skal du angive et design for bloggen. Der er 30 skabeloner at vælge imellem, så vælg det design, som du synes passer bedst til din blog.
Her kan bloggen ses
Nu er bloggen færdig og kan ses på den adresse, som du specificerede under installationen. Der er samtidigt en login boks i højre side. Her kan du logge ind med den bruger, som du netop har oprettet til formålet. Du er nu klar til at skrive indlæg på din blog, samt fortælle verden om alle de interessante ting, som du har i ærmet 😉
Statistik
Her kan du se statistik for din hjemmeside. Du kan se antallet af unikke besøg på din hjemmeside. Du kan også se antallet af sider der er set, hvor mange KBytes der er hentet, og hvor mange filer der er tilgået.
Avanceret
Trykker du på avanceret i kontrolpanelet, så får du mulighed for at downloade en logfil, der viser alt, hvad der er sket på dit webhotel. Du kan også ændre adgangskoden til din MySQL database.
Desuden kan du slå PHP fejlbeskeder fra og til, samt definere om du vil have PHP register globals sat til “on” eller “off”.
Bruger du hverken PHP eller databaser, så har du ikke behov for at besøge siden med de avancerede indstillinger.
DNS avanceret
Her kan du ændre i DNS-indstillingerne for dit webhotel. Da dette er en guide til begyndere, så anbefaler vi at du ikke ændrer noget på denne side.
Google AdWords
Google Adwords er reklamer, som du kan få vist på googles søgeside. Ønsker du at reklamere for din hjemmeside, så kan du gøre det via Google Adwords.
Besøger du dette punkt i kontrolpanelet, så får du en lang beskrivelse af hvad Google Adwords er. Desuden får du en rabatkupon til Google Adwords, så du som ny bruger kan få 400 kr. gratis at starte med.
Begynder du at bruge Google Adwords, så har du altså her sparet mere end hvad hele dit webhotel hos One har kostet.
phpMyAdmin
Dette er et direkte link til phpMyAdmin for din database. Vha. phpMyAdmin kan du håndtere din database og oprette nye tabeller mm.
Afrunding
Dette var slutningen på vores guide til webhotellet One. Du kan også læse andre webhotel guides, samt se vores oversigt over hjemmesideløsninger, eller vores webhotel oversigt.
Netop nu: Brug rabatkoden “OKPROR” og få 50% i rabat på din ordre.