I kontrolpanelet hos Meebox kan man indstille mange ting for sine emailkonti. Det er naturligvis muligt at oprette og ændre emailkonti, og det er muligt at læse sine emails, enten via eget mailprogram, eller via webmail. Derudover kan der indstilles spamfiltre, oprettes mailinglister, indstille autoresponsers og meget mere.
Vil du læse mere generelt om kontrolpanelet, så se vores guide til kontrolpanelet hos Meebox.
Der findes i alt 14 underpunkter i email menuen hos Meebox. Vi vil herunder gennemgå disse 14 punkter:
- Email Accounts – Som navnet siger, så er det her du kan oprette dine emailkonti. Se hvordan dette gøres i vores guide til nye mailkonti hos Meebox.
- Webmail – Igen siger navnet det hele. Dette er et link til din webmail, som kan læses fra enhver computer med en internetforbindelse. For at se hvordan webmailen ser ud, og hvordan den fungerer, så læs vores guide til webmail hos Meebox.
- BoxTrapper – Denne funktion bruges til at forhindre spam. Hvis du slår boxtrapperen til på nogle af dine mailkonti, så skal afsenderen bekræfte sin mail overfor boxtrapper for at få sin mail igennem til dig. Har du personer på din whitelist, så slipper de for dette. Derudover kan du selv holde øje med om der er mails der skal godkendes, selvom dette tjek ikke laves af afsenderen. Dette kunne f.eks. være nyhedsbreve, som kun kommer igennem, hvis du godkender dem.
- Spam Assassin – Dette er et kendt spamfilter, som kan hjælpe med at frasortere spammails. Ofte vil man ikke bruge både BoxTrapperen og et spamfilter. Det er dog ikke umuligt at gøre begge dele. Du bestemmer selv funktioner du vil have slået til.
- Forwarders – Her kan du indstille såkaldte forwarders (viderestilling på dansk). Dermed kan du eksempelvis viderestille din mail hos Meebox til en mailkonti hos en anden udbyder. Du kan også vælge at viderestille til mere end én mailkonti. F.eks. kan du viderestille mails til familien@hansen.dk til både peter@hansen.dk og ulla@hansen.dk
- Autoresponders – Med autoresponsers kan du indstille et automatisk svar til alle der skriver mails til dig. Dette er ofte brugt i firmaer når man går på ferie. Dermed kommer der en mail retur til afsenderen om at du er gået på ferie, og afsenderen kan så vælge at kontakte en anden i firmaet istedet.
- Default Address – Dette er det samme som mange steder kaldes en catch-all adresse. Hvis du indstiller denne default adresse, så vil alle mails, der ikke er stilet til en allerede oprettet konto, blive viderestillet til denne adresse.
- Mailing Lists – Her kan du oprette mailinglister. Dette er nyttigt hvis du har et nyhedsbrev, som du udsender til en række personer. Du kan også bruge mailing listen til eksempelvis at lave en liste med alle dine venner, sådan at du hurtigt kan sende en mail til alle på én gang.
- User Level Filtering – Her kan du indstille filtre for hver enkelt emailkonto. Dette kan f.eks. være et filter der siger at hvis emnet indehoolder et bestemt ord, så skal mailen videresendes til anden konto. Det kan også være at hvis brødteksten starter med en bestemt sætning, så skal mailen slettes. Der er mange muligheder for at opstille filtre, og det er kun dig selv der sætter grænserne.
- Account Level Filtering – Dette filter fungerer på samme måde som ovenstående. Her gælder filteret bare for hele din konto, og ikke kun for en specifik mailkonto.
- Email Delivery Route – Her kan du se hvilken sti mailprogrammet hos Meebox vil følge for at aflevere en mail til en given mailkonto. Dette er ikke en funktion som den almene bruger vil have den store gavn af.
- Import Addresses / Forwarders – Her kan du importere email adresser, og viderestillingsregler.
- Email Authentication – Her kan du indstille email authentication via DomainKeys og SPF records. Det kan lyde meget langhåret, men det er en metode til at godkende hvilke servere, der må sende mails fra din konto. Dette kan være med til at forhindre spam, da man kan opdage hvis andre servere udsender mails, der udgiver sig for at komme fra dig. Som udgangspunkt er det ikke nødvendigt at bruge email authentication, men har du mod på det, er den en udmærket ting at gøre.
- MX Entry – Her kan du indstille MX records for dit domæne. En MX record fortæller hvilke servere der skal modtage mails sendt til din mailadresse. Dette er som udgangspunkt allerede indstillet for dig, og du behøver derfor ikke at ændre denne.