Har du et webhotel hos Meebox, så skal du bruge kontrolpanelet for at styre de forskellige funktioner. I kontrolpanelet styrer du blandt andet dine email konti, du kan oprette databaser og du finder adgangen til at installere applikationer med et enkelt klik.
cPanel
Meebox har brugt cPanel som kontrolpanel, hvilket er samme kontrolpanel som hos DirectHost. Udover denne guide, som du læser nu, kan du derfor finde yderligere inspiration i guiden om Kontrolpanelet hos DirectHost.
Igang med kontrolpanelet
Når du første gang besøger kontrolpanelet, så bliver du mødt med en velkomstboks der spørger om du har brug for hjælp til at komme igang. Da vi selv vil guide dig igennem de forskellige elementer i kontrolpanelet, så vil vi ikke gå i dybden med denne velkomstguide. Vi vil dog hurtigt skitserede hvilke ting velkomstguiden kommer omkring. Siger du ja tak til velkomstguiden, så skal du først vælge sprog. Da man ikke har mulighed for dansk, har vi her valgt engelsk. Næste punkt er en oversigt over mappe strukturen på hotellet hvor du bl.a. kan se hvor dine hjemmeside filer skal være placeret. Næste punkt er en introduktion af Web Disk som er et program du kan installere lokalt på din computer, og dermed have mulighed for hurtigt at overføre filer til dit webhotel. Dernæst bliver du guidet igennem opsætning af din første emailkonto. Til slut får du et link til din webmail, hvor du kan kontrollere om der er kommet post til din nye emailkonto.
Sådan ser det ud
Når du først møder kontrolpanelet, så ser det sådan ud:
Du kan klikke på billedet, og dermed se det i fuld størrelse. De markerede felter med sort i toppen til højre dækker over domænenavn, brugernavn, samt webhotellets rodmappe.
Til højre i kontrolpanelet ses div. informationer om dit webhotel og din konto. Du finder bl.a. versionsnumre for Apache webserveren, for programmeringssproget PHP, samt for den installerede MySQL database. Denne information skal du som udgangspunkt ikke bruge. Det kan dog være nyttig information i fremtiden, så nu ved du hvor den er 🙂
I midten af kontrolpanelet ser du dit eget forbrug. Du ser hvor mange mailkonti du har oprettet, om du har mailinglister, antal oprettede ftp konti, antal subdomæner osv. Dette er meget interessant information, men som informationen i højre side, så kan du ikke indstille noget her.
I den blå topmenu har du mulighed for at ændre dit password, samt for at få hjælp. Når du trykker på hjælpen, så kommer der en lille hjælpebox hvor du kan vælge om du vil se den fulde tekstversion af hjælpen, eller om du vil se hjælpevideoer.
I toppen finder du 6 quick links, som linker til de vigtigste funktioner hos Meebox:
- Getting Started Wizard – Dette er en genvej til velkomstguiden, som beskrevet længere oppe i teksten.
- Change Password – Her kan du ændre dit password
- Email Accounts – Her kan du opsætte og ændre dine email konti. Se mere om håndtering af emailkonti hos Meebox
- MySQL® Database Wizard – Her kan du oprette og MySQL databaser. Se mere om databaser hos Meebox
- Backup Wizard – Tag backup af dit webhotel. Se mere om backup hos Meebox
- 1-Click-Install – Her kan du hurtigt installere applikationer som blogs, CMS, kalendere, gallerier, og forums mm. Se mere om 1-klik installation hos Meebox
Til venstre finder du hovedmenuen. Her kan du indstille mange interessante ting for dit webhotel. Der er ialt 9 menupunkter, som vi vil gennemgå her:
- Account Management – Under dette menupunkt finder du velkomstguiden, som beskrevet tidligere. Der er genveje til kontrolpanelet og webmailen. Desuden har du mulighed for at skifte sprog, samt skifte password.
- Email Manager – Her kan du indstille alt for dine email konti. Der er mange undermenuer og mange indstillinger her, så vi anbefaler dig at se vores separate guide til håndtering af emailkonti hos Meebox
- Files – Her kan du håndtere alle filerne på dit webhotel. Bortset fra backup, som altid er godt at tage, så skal du ikke rode med filerne hvis du kun bruger 1-klik installering, og ikke selv ønsker at lave noget kodning. I alle andre tilfælde har man naturligvis behov for at kunne tilgå sine filer, hvilket både kan ske fra den online file manager, eller via en ekstern ftp klient. Se mere i vores guide til håndtering af filer hos Meebox
- Web / Ftp Statistics – Her kan se div. statistik for dit webhotel. Du kan bl.a. se hvilket styresystem og hvilken browser brugerne har brugt. Du kan også følge med i hvor meget båndbredde du har brugt, og dermed hvor stor en procentdel af din tilladte månedlige traffik. Under båndbredden kan du også se hvor stor en del af trafikken der er kommet via alm. webtrafik, og hvor meget der er download af emails, samt upload af filer via ftp. Udover den indbyggede statistik i kontrolpanelet, så har du også adgang til “Webalizer”, som er et eksternt system til at vise forskellig statistik.
- Security – Her kan du indstille sikkerheden for webhotellet, som eksempelvis at password beskytte bestemte mapper. En anden sikkerhedsfunktion, som du kan benytte er, at blokere bestemte IP adresser. Hvis der f.eks. er en bestemt IP adresse der bruger det meste at din båndbredde, uden at det er til normalt brug, så kan du vælge at blokere for al trafik fra denne IP adresse.
- Domains – Her kan du styre subdomæner og redirects.
Med subdomæner eller underdomæner (hvilket er 2 navne for det samme) kan du give undersider til din hjemmeside sit eget domæne. Har du f.eks. domænet “hansen.dk” og du vil lave en underside til Peter Hansen, så kan du oprette domænenavnet “peter.hansen.dk”.
Med redirects kan du viderestille brugere fra en side til en anden. Har du f.eks. en underside der skal lukkes, så kan du viderestille de besøgende til en anden side. Dermed får du glæde af al din trafik, også trafik til lukkede sider, og du yder samtidigt en service overfor dine besøgende, da de ikke skal gå forgæves. - Databases – Her kan du håndtere dine MySQL databaser hos Meebox. Der mange ting at håndtere omkring databaser så se vores guide til databaser hos Meebox
- Software / Services – Her finder du informationer og indstillinger for forskelligt software og programmeringssprog som f.eks. Perl, PHP, og Ruby on Rails. Dette er et godt sted at kigge at hvis gerne man vil have fingerne dybere ned i programmeringssprogene. Vil dog ikke beskrive funktionerne nærmere, da de ikke er aktuelle almindelige standard bruger. Dog skal det siges at der også findes et link til 1-klik installation hos Meebox hvilket bestemt er nyttigt for den almene bruger.
- Advanced – Under dette menupunkt findes mange nyttige muligheder for den avancerede bruger. Der er dog stort set intet af dette, der er aktuelt for den almene bruger, og vi vil derfor ikke gå dybere i denne guide. Der er dog et punkt der godt kan være interessant for nogle nybegyndere. Dette er punktet “FrontPage Extensions”, som nyttigt for personer, der ønsker at benytte FrontPage. FrontPage er et betalings hjemmesideprogram fra Microsoft. FrontPage er bl.a. at finde i Microsoft Office pakken.