Dette er en guide til 1-klik installation af Joomla og WordPress plus mange flere applikationer hos webhotellet Meebox. Vi guider dig igennem med billeder og beskrivelse af processen, så der ikke er noget at tage fejl af. Vi tager udgangspunkt i en wordpress installation, men installationen af andre applikationer fungerer på samme måde. WordPress bruges til at skrive blogs, og er et af de mest kendte blogsystemer i verden.
Se også vores andre guides til webhotellet Meebox.
Indholdsfortegnelse
Inden vi starter
Når du har købt et nyt webhotel hos Meebox, så vil du som udgangspunkt se følgende på din hjemmeside:
Sådan kommer vi igang
For at få dette ændret til din helt egen installation af WordPress, så skal du først logge ind i dit kontrolpanel. Læs mere om Meebox kontrolpanelet. Øverst på forsiden af kontrolpanelet finder du en stor knap med teksten “1-Click-Install (Pop-up)”. Tryk på denne knap og 1-klik installationen starter i et nyt vindue. Du bliver herefter mødt med følgende skærmbillede:
Du kan klikke på billedet, og dermed se det i fuld størrelse.
Tryk på WordPress linket i menuen til venstre. Du bliver derefter mødt med følgende billede:
Når du har trykket på linket til WordPress, så vil du starte på fanen “Overview”. Her kan du bl.a. se hvor meget plads applikationen kræver, når den er installeret, samt læse om andre brugeres erfaringer med denne applikation. Via fanebladene i toppen, har du mulighed for at læse om hvilke funktioner du får med applikationen. Du kan også se en demo af applikationen inden du insatallere den. Dette er meget nyttigt, da der findes mere end 50 forskellige applikationer, som du kan installere med 1-klik hos Meebox. Har du mere end et domæne hos Meebox, og har du installeret en applikation på det ene domæne, så kan du bruge funktionen “Import” til at kopiere applikationen til et af dine andre domæner.
Selve installationen
Lad os gå videre til selve installationen, som naturligvis sker ved at trykke på fanebladet “Install”. Indholdet på dette faneblad ser sådan ud:
På installationssiden er der 11 felter, der skal tages stilling til. Alle felter er dog preudfyldt med standard data, så hvis det ønskes, kan der bare trykkes “Install”, uden at ændre noget. Vi vil dog alligevel gennemgå felterne, da der kan være felter som er smarte for dig, at ændre:
- Choose Protocol – På et normalt website skal du her vælge “http://” eller “http://www.”, alt efter om du ønsker at der står www foran dit domæne.
- Choose Domain – Har du et nyt webhotel med kun et domæne, så kan du ikke ændre noget her. Har du flere domæner, så skal du vælge for hvilket domæne applikationen skal installeres.
- In Directory – Hvis du ønsker applikationen installeret i en undermappe på din hjemmeside, så kan du vælge det her. I den viste installation bliver mappen “wp” foreslået, og wordpress ville så efterfølgende kunne findes på adressen www.domæne.dk/wp. Ønsker du istedet at bruge applikationen som din egentlige hjemmeside, og dermed ikke i en undermappe, så kan du bare lade feltet være tomt.
- Database Name – Dette bliver navnet på din database. Selve navnet er ligegyldigt, men det er naturligvis vigtigt at vælge et navn der er sigende for dig, da det så bliver lettere at administrere dine databaser i fremtiden.
- Table Prefix – Dette prefix sættes foran navnet på alle tabeller i din database. Dette er smart hvis du bruger din database til andre ting end den specifikke applikation. Dermed kan du via navnet adskiller tabellerne for applikationen og for dine andre ting. Bruger du kun databasen til denne specifikke applikation, så er prefixet ikke vigtigt, og du bør bare efterlade feltet som det er.
- Site Name – Dette er navnet på din hjemmeside.
- Site Description – Dette er beskrivelsen af din hjemmeside
- Admin Username – Vælg et brugernavn
- Admin Password – Vælg et godt password der er svært at gætte. Brug gerne både store og små bogstaver, samt tal og specialtegn.
- Admin Email – Din emailadresse
- Email installation details to – Hvis du ønsker detaljer som dit brugernavn og password mm. tilsendt via email, så skriv din emailadresse her.
Efter at have udfyldt disse data, er der bare tilbage at trykke “Install” og din applikation installeres 🙂
Administration af din nye side
Din applikation kan nu tilgåes fra den mappe du valgte under installationen. Du får også vist et link til administrations modulet for din applikation. Er det f.eks. en blog, som WordPress, du har installeret, så er det her at du skal skrive dine blog indlæg.
Bemærk, dette kan drille
Bemærk at installationen ikke sletter eksisterende filer. Hvis du har installeret direkte i roden af din hjemmeside, så skal du slette standardsiden fra Meebox (den side vi viste i starten af denne guide). Filen du skal slette hedder index.html og ligger i mappen public_html/www. For hjælp til at håndtere filer hos Meebox, så se denne guide til håndtering af filer.